Lægerne ved Domkirken, Aarhus søger en lægesekretær, 30 timer om ugen.
Klinikken består af 3 kompagnoner (Margrethe Sehested, Jesper Billeskov og Ellen Louise Kristensen) og 28 medarbejdere med forskellige tværfaglige uddannelser.
Klinikken har 1-2 uddannelseslæger (fra 1. maj er det Marc og Lukas) , lægevikarer (Anne, Anna og Kristine), 3 sygeplejerske (Johanne, Birgitte og Vibe (som er psykiatrisk sygeplejerske), 1 jordemoder (Frida), 2 sekretærer (Line og Camilla), 1 piccoline (Gitte), 1 praksismanager (Hanne) og så dig.
Klinikken har desuden et antal lægestuderende, som dygtige hjælpere i dagligdagen.
Klinikken ligger i Kannikegade 12, Aarhus C i smukke lyse nyrenoverede og velindrettede lokaler.
Du vil varetage mange blandede sekretæropgaver med vores patienter og administration.
Du har lyst til at indgå i et professionelt, forpligtende arbejdsfællesskab og i udvikling af klinik/drift i samarbejde med klinikkens læger og øvrige kollegaer.
Hvad vil du komme til at lave:
Din dagligdag bliver at varetage selvstændige sekretæropgaver inden for dit kompetenceområde og du vil i samarbejde med læger og praksismanager medvirke til at sekretariatet understøtter patientkontakterne optimalt og professionelt.
Du vil typisk være patienternes først møde med klinikken og således vores ansigt/stemme ud af til.
Du vil være den der har ansvaret for vores reception om eftermiddagen, herunder oprydning og nedlukning af klinikken.
Du vil i særlig grad komme til at varetage opgaver i vores sekretariat med telefonvisitation, modtagelse af patienter, booking af tider, fornyelse af recepter og mange andre patientmæssige opgaver.
Din dagligdag vil desuden være varetagelse af forskellige attester, køresedler og bestilling af taxa/Falck mm.
Du vil blive oplært til at kunne varetage udlevering og instruktion til forskellige former for testmateriale (urin/afføring/klamydia), hjemmeblodtryk, stiks og mikroskopi/dyrkning og resistens – pakning af laboratoriemateriale.
Din dagligdag vil også være præget at forskellige IT-mæssige opgaver ift. drift internt og eksternt og du vil blive oplært til at redigere/opdatere vores hjemmeside og praksisskærm.
Alle i sekretariatet har selvstændige ansvarsområder og du vil være en naturlig del af disse.
Du vil medvirke i udvikling af drift/opgave/sekretariat og optimering af arbejdsgange i et fælles tværfagligt samarbejde, så vi professionelt kan imødekomme de krav og udfordringer, der løbende stilles til almen praksis.
Du har mulighed for supervision via læge/praksismanager.
Du vil naturligt deltage i interne undervisnings-/personalemøder og sekretærmøder. Du vil deltage i relevante kurser og interne temadage i klinikken.
Du vil i et mindre omfang kunne varetage kliniske opgaver, sammen med det øvrige personale, når hensyn til at skabe et godt patientflow opstår.
Du vil være en del af et stort og professionelt arbejdsfællesskab, hvor vi vægter at have et godt og rart arbejdsmiljø, med høje faglige standarder, kontinuitet og fælles/personlig trivsel, som kerneområder.
Det er vigtigt for os, at selvom vi er en stor klinik, at det opleves, som et rart og godt sted at være for både patienter og for os alle i klinikken.
Du vil modtage en god introduktion og oplæring i klinikkens opgaver og funktioner.
Hvad forventer vi af dig:
Du er uddannet lægesekretær eller lignende uddannelse. Det vil være dejligt, hvis du har erfaring fra almen praksis, men det er ikke et krav, hvis ellers du har en bred klinisk erfaring.
Det vigtigste for os er ikke, hvilke specialer/uddannelser du har erfaring med, men at du kan varetage dine opgaver professionelt og at du passer godt ind i vores team og er læringsparat til nye opgaver.
Du finder det attraktivt at være i kontakt med mange forskellige typer af patienter i løbet af en dag.
Det passer dig godt både at arbejde selvstændigt, med mange vekslende opgaver og samtidig være en del af et hold, hvor hverdagen aldrig kendes på forhånd og hvor vi løfter i flok.
Du er god til at være venlig og har flair for at være serviceminded samtidig med, at det falder dig naturligt at arbejde struktureret, systematisk og du kan få opgaverne fra hånden. Og, du kan, hvis det er nødvendigt, også give et anerkendende afslag på en sundhedsydelse.
Du er god til at bevare overblikket trods mange patientkontakter, afbrydelser, akutte opgaver, travlhed og, hvis det nødvendigvis kortvarigt i et højt tempo, så vi sammen kan skabe en god oplevelse for vores patienter.
Du kan se lyst på tingene og har let til smil, en rar telefonstemme og et godt humør.
Du værdsætter, som os, professionalisme, ordentlighed, engagement og respekt for hinandens arbejde, og ikke mindst en god tone og trivsel, som nogle centrale og vigtige værdier
Du har lyst til at arbejde et sted, hvor vi anerkender at vi er en stor klinik og deraf har mange opgaver professionaliseret samtidig med, at vi ved, at vi er afhængige af hinanden – vi kan have tidspunkter, hvor ”ikke alting spiller” trods gode intentioner – og der er dialog vigtig.
Vi tager samtidig gerne ”en for holdet”, så flest mulige kan deltage i vores fælles formiddagspause/frokost.
Der vil være ekstern professionel hjælp til at skabe en god introduktion og oplæring for dig og klinikken.
Sådan ansøger du:
Du sender en skriftlig ansøgning i pdf. format med CV, dine data og desuden kopi af eksamensbevis til:
Ledelsespraksis@kategramhansen.dk
I emnefeltet bedes du venligst skrives: Lægerne ved Domkirken/lægesekretær.
Du vil kunne tiltræde den 1. september 2025 eller hurtigst muligt
Du vil få løn i henhold til den gældende overenskomst:
Overenskomst for klinikpersonale (tidligere lægesekretæroverenskomsten) – PLA
Dine arbejdstimer vil, som udgangspunkt ligge i tidsrummet kl. 8-16 mandag/tirsdag, (onsdag fri) og torsdag/fredag (fredag fra kl. 8-14).
Du og dine kollegaer vil afløse hinanden ved kurser, ferie, afspadsering og sygdom.
Ønsker du at få tilsendt funktionsbeskrivelse for lægesekretær, så send en mail med ønske herom til: ledelsespraksis@kategramhansen.dk
__________
Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte konsulent:
Kate Gram-Hansen, tlf. 2933 2966
__________
Du kan desuden orientere dig på vores hjemmeside:
Lægerne ved Domkirken – Sehested, Billeskov og Kristensen (laegerneveddomkirken.dk)
__________
Ansøgningsfrist er 12. maj kl. 12.00
Samtaler er planlagt til tirsdag, den 20. maj 2025, om eftermiddagen fra kl. 13.00
__________
GDPR: Når du sender din ansøgning til Ledelsespraksis v/ Kate Gram-Hansen, vil dine data blive opbevaret forsvarligt. Du kan til hver tid trække din ansøgning tilbage. Dine data bliver ikke delt med 3. part og de vil blive slettet 3 måneder efter ansøgningsfrist.
__________